Tag Archive for 'Vintertid'

Sådan holder DSB på kunderne – man tror det er løgn!

Jf. Politiken standsede DSB natten mellem lørdag og søndag, hvor vi jo skiftede tilbage til dansk normaltid, et tog på Fredericia Station og lod det holde stille en stiv klokketime med alle passagerer ombord for ikke at komme foran køreplanen.

Man skulle tro det er en aprilsnar, men den er god nok!

Så nærmer sommertiden sig…

Husk, at det er i nat vi skal skifte fra dansk normaltid til sommertid- eller måske gøre som fysikeren Jørgen Bak, der nægter at skifte og lever på normaltid hele året.

Jeg er uddannet eksperimentalfysiker, så jeg har nok en vis respekt for måleinstrumenter. Ure er ikke noget, man bare piller ved, forklarer Jørgen Bak, der også er formand for Landsforeningen mod Sommertid.

Dette betyder at han hele sommeren møder på arbejde en time for tidligt og det samme gælder, når han laver en privat aftale – lidt spild af tid, når han fx skal i biografen eller booker bord på en restaurant ;-)

Indtil dette er sket, så skal du huske at være vågen i nat 0200 for at stille alle dine ure en time FREM ;-)

 Kilde : eb.dk

Det hedder altså ikke vintertid!

I forbindelse med, at vi her i nat har stillet urene en time tilbage, hører man i både presse og andre instanser ofte, at vi skifter til vintertid.

Det gør vi altså ikke – vi skifter fra sommertid tilbage til dansk normaltid. Sommertiden blev jo indført for at spare strøm m.v., hvor vi stiller urene en time frem og nu stiller vi dem altså bare tilbage igen.

Rent teoretisk “hopper” vi i forbindelse med sommertiden en tidszone frem, fra tidszone A til tidszone B, og når vi så skifter tilbage til dansk normaltid, så ender vi jo igen i tidszone A (UTC-tiden, Universal Time Cooordinated, som man i gamle dage kaldte GMT, Greenwich Mean Time, er placeret i tidszone Z).

Klokken 1200Z svarer i vores sommertidsperiode så til 1400B, mens det om vinteren svarer til 1300A, dansk normaltid (nu bruger englænderne jo også sommertid, så de “hopper” om sommeren ind i tidszone A, så vi stadig kun er en time foran dem lokaltidsmæssigt, men vi regner alle i forhold til deres normaltid, ZULU-tid).