Porterhouse Steak – 1.3 kg bøf på MASH

I sidste uge var det atter tid til en hyggelig pilotaften med Thomas og Flemming, og Flemming havde bestilt bord på MASH, som han havde hørt og læst en del om. Efter lang tids planlægning lykkedes det os kl.ca. 1830 samme dag at aftale at starte med en bowlingbane kl. 1930 (vi havde fået et bord 2130 – man skal nok bestille bord i god tid) og et par fadøl, så vi lod bilerne blive hjemme (og det ligner hverken Thomas eller undertegnede, der som regel plejer at køre hjem efter et par Cola Light/Cola Zero) og overlod os til de offentlige transportmidler – noget som Thomas vist fortrød senere på aftenen.

Thomas skyndte sig nemlig hjem fra arbejde for at tage cyklen til stationen, men endte med at sidde fast i toget i 42 minutter uden at det rykkede sig ud af flækken (hvis man kan kalde Rungsted for dette), og de første 36 minutter var toget strømløst, så der var en udbredt mangel på kommunikation og mulighed for at åbne dørene i sommervarmen). Da han tog toget hjem senere på aftenen, var der så forøvet hærværk på hans cykel, så der går vist længe inden han dropper bilen – jeg tog en taxa hjem, og det gik da en lille smule bedre (se senere).

Nå, med næsten en times forsinkelse fik vi startet et reelt bowlingspil (Flemming og jeg havde øvet os, mens vi ventede – og drukket lidt humle, men det var måske i virkeligheden det, der var Thomas’ plan). Han var i hvert fald hurtig til at foreslå, at vi bowlede om regningen på MASH, så vinderen gik fri, nummer to betalte 1/3 af regningen og taberen så de sidste 2/3 (det viste sig også, at han i de sidste par måneder havde været en 6-7 gange på MASH, så han kendte prisniveauet ;-)

Det gik rigtig godt for mig under træningsrunden, men det endte da med, at jeg måtte betale de 2/3 af regningen – men det gjorde jeg gerne (Thomas gav så taxaen fra Valby til Bredgade ;-)

Selve restauranten

Selve restauranten, betjeningen og maden var over al forventning. MASH står for Moden American Steak House, og det er faktisk som om at træde ind i en ægte amerikansk restaurant. Flot miljø, masser af kompetente tjenere og et lækkert spisekort. Der er både en uformel frontend, og så et booth area bagest i restauranten med nogle hyggelige båse, hvor man kan sidde og hygge sig lidt mere afskåret fra de andre gæster.

Bøffer på rad og række

Efter at have studeret spisekortet nøje og lyttet til Thomas’ anbefalinger, startede vi med at dele en enkelt Caesar Salad (kan varmt anbefales), og der var nok til tre, selv om Flemming ikke ville være med på den “sunde” linje. Så skulle der vælges bøffer, og Thomas og jeg valgte at dele en Porterhouse på ikke mindre en 1.3 kg. Det er en forvokset T-bone i dobbelt højde, og tjeneren kommer ind og trancherer den i passende stykker ved bordet (uha, den var god og stegt perfekt). Flemming valgte en N.Y Strip, og den var da heller ikke helt ueffen (for at sige det mildt).

Med bøffen følger en valgbar sauce – vi valgte selvfølgelig Bearnaise på ægte Price-maner (rigeligt smør, som de siger – og som de fremhæver i en af deres udsendelser, er bøf et fantastisk tilbehør til Sauce Bearnaise ;-). Skal man have kartofler eller andet snavs, så skal det tilkøbes – vi valgte en gang tykke fritter, en gang chili fritter og så selvfølgelig løgringe (MacD og BK – gå hjem og læg jer).

Vi delte et par flasker god Zinfandel fra Bear Creak (fra Californien selvfølgelig) – perfekt til bøffen og især til prisen (selv om bøfferne måske er en smule dyrere end vi er vant til, så er kødet i top og så sparer man faktisk noget på vinen, der er særdeles billig i forhold til andre lignende steder).

Thomas tog hjem, hvorefter Flemming og jeg tog en øl og en drink i byen – det var dog de unges aften, da vi samme aften havde tabt i fodbold og studenterne fyldte gaderne, barerne. Jeg tog en Schumacher-taxi hjem (han kørte i hvert som om han drømte om en karriere på en racerbane), og det blev så 152 kr. Jeg stak ham 200, og han gav mig så 40 kr. tilbage – ja, “så mangler der otte kroner” sagde jeg, og fortsatte “sådan som du kører får du sgu’ ikke drikkepenge”.

Restauranten får 7 ud af 6 kokkehuer herfra – der skal jeg helt sikkert ind igen (også på grund af bestikket – kniven er på størrelse med en god, dansk slagterkniv).

Dagens morale (kræver intern indsigt) : Spring ikke over, hvor kæderne hænger i vejen ;-)

2 Responses to “Porterhouse Steak – 1.3 kg bøf på MASH”


  • Jeg ville nok nævne at manden der står bag softwaren til bl.a. pointberegning i bowling – vandt!?

  • Hej Flemse

    Du har helt ret – den fælde lokker han os aldrig i igen ;-)

    //Kochman

Leave a Reply

*