Magen til ublu urmager skal man da lede meget længe efter…

Langt om længe tog jeg mig sammen til at få sendt mit Fortis-ur til service, og valgte desværre den forkerte urmager. Jeg havde set, at Bonell’s i Fields var autoriseret Fortis-forhandler, og da jeg alligevel var derude for at holde kurser, fik de mit ur medio november og da gav mig en pris på 3.000 for service.

Det var lidt i overkanten af, hvad jeg havde hørt et sådan service kostede, men lad gå – så var jeg fri for at shoppe rundt. Det skal lige siges, at en service på et ur i denne kaliber medfører das ganze sweinerei, og medfører nyt glas, nye trykkere, kroner, polering og genopbygning af urkasselegering og meget andet,

Jeg rykkede flere gange for uret i butikken, men de fortalte mig bare, at det lå hos deres urmager og han ventede på stumper fra Fortis, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed.

Stor var min overraskelse, da jeg medio januar i år blev ringet op af deres urmager, der holder til hos Bonell’s i Høje Taastrup (også kendt som Guld & Sølvkæden), som fortalte, at der desværre var sket en fejl, og at jeg var blevet fejlinformeret. Uret var blevet sendt til Fortis i Tyskland, og de havde nu fået en pris på service.

Her var jeg så ved at få et hjertetilfælde, for han sagde først, at de havde fået en pris på kr. 15.000! Da han nok kunne fornemme mit chok, så fortalte han mig, at de “ville være lidt flinke”, da jeg nu havde ventet så lang tid, så de havde fået forhandlet prisen ned på kr. 12.000!

Det måtte jeg selvfølgelig lige tænke over, for det var da lidt af et kvantespring i forhold til de 3.000, jeg var blevet oplyst.

Jeg har så i dag ringet lidt rundt og forhørt mig diverse steder, og fik da fundet et par gode kilder, der oplyste at der netop lige på præcist mit ur var givet urmageren en nettopris på kr. 7.200. Jeg er helt med på, at man skal tjene penge, men med så ublu en overpris forstår jeg ikke, at denne urmager kan se sig selv i øjnene.

Jeg kontaktede ham og gav ham et tilbud, som han dog afslog, og han vil nu sende uret retur – jeg er godt nok færdig med at handle der (tænk, jeg har været ved at købe flere ure der i den rigtige prisklasse, men det bliver godt nok en anden urmager, der kommer til at tjene penge på mig).

Jeg er nu ved at finde en alternativ udvej med venligt samarbejde af mine kilder, som jeg vender tilbage med en anbefaling af, når historien forhåbentlig får en lykkelig udgang.

8 Responses to “Magen til ublu urmager skal man da lede meget længe efter…”


  • Pilgrim, min ven, pilgrim……

  • At service på et godt ur er dyrt er forståligt nok, men mine forventninger til en autoriseretforhandler er da også være at de selv var i stand til at levere servicen og ikke at de selv køber denne service udefra.

    Så meget for Bonell’s….

    Håber du finder en bedre og mere seriøs urmager.

  • Jeanne, det er sikkert nogle fine ure – bare ikke lige min stil ;-)

  • Ja, prisen er høj, men der er også tale om det mest avancerede urværk de har – et manuelt urværk med alarm, og jeg har hørt, at de kunne urmagerne ikke selv klare (det kræver vist den store ledvogtereksamen med diplom og guldmedalje for at kunne dette.

    Så at de sender til Fortis er fint nok – og service omfatter jo en hel genopfriskning med masser af nye dele, urkasser blive omlegeret, nyt glas, så prisen er nok ok (normalt skal et sådant ur afsted hvert andet år, og jeg har haft det i otte år, så det trængte og jeg har sparet de andre år ;-)

    Det der gør mig harm, er den behandling og især den overpris, som Bonell’s forsøger at tage for operationen – selv Fortis var noget fortørnet over dette, så jeg tror de selv tager kontakt til urmageren (så kan han sgu’ lære det).

    Jeg har fundet et par rigtige urmagere, men lad os nu se, hvor historien ender …

  • Farcen fortsætter i samme stil, for i dag blev jeg så ringet op fra Bonell’s i Fields. De oplyste, at de desværre ikke kunne reparere uret, da Fortis ikke ville sende dem reservedele???

    Jeg måtte grine højt og sige, at det nok ikke var hele sandheden og at det i øvrigt ikke skulle repareres, men bare have service, og at uret allerede havde været nede hos Fortis.

    De har nu haft uret i tre måneder, men nu henter jeg det i morgen og fortæller dem, hvad jeg synes om deres serviceniveau.

  • Jeg hentede så uret sidste fredag og farcen sluttede ikke her. Da jeg kom hjem ville jeg selvfølgelig lige prøve at have mit yndlingsur på igen, men det viste sig, at kronen nu sad løst (hvad det ikke gjorde, da jeg afleverede det) og jeg måtte derfor pænt pakke uret i posen igen.

    Mandag kontaktede jeg så Bonell’s og fortalte dem om det, og de ville så vende tilbage.

    Jeg blev ringet op en time senere, og de ville selvfølgelig sende det retur til Fortis, da jeg skulle have uret tilbage i samme stand, som jeg afleverede det – så den ros skal de da også have med på vejen.

    Nu venter jeg spændt på, om jeg igen skal vente tre måneder…

  • Lars Jespersen

    Meget interesseret i at høre fortsættelsen på denne historie

Leave a Reply

*