Monthly Archive for juli, 2008

Nordkap-genforening

Her den sidste weekend i juli tog Christian, Ulrik og undertegnede på en genforeningstur for at opfriske minder og godt venskab fra vores Nordkap-tur i 2006.

Vi tog af sted fredag middag og kørte via Helsingør-Helsingborg og Kaspers Elgjagt-spor fra sidste år (i omvendt retning) mod nord.

Sydsverige er jo efterhånden kendt, så der var ikke så mange overraskelser – vi har snart været de fleste steder flere gange, men jo længere nordpå vi kom, jo federe blev (grus)vejene. Vi fandt et kanon lejrsted ved en skovsø, og kom hurtigt i vandet og fik vasket vores støvede kroppe.

Fotos : Ulrik Eriksen.

Teltene blev rejst, og vi fik gang i madlavningen på vores to medbragte Trangia-blus – Ulrik havde købt ind til lynstegt gullashkød og spinatpasta med Jensens Whisky-sovs. En måske sjov sammensætning, men alt smager jo godt, når man er sulten.

Midt under maden kom to svenske jenter og badede 10 m fra os iført små hvide bikinier, men vi havde selvfølgelig pli nok til ikke at kigge på dem (alt for meget i hvert fald).

Vi gik tidligt til køjs og sov skønhedssøvn indtil ca. 0200, hvor der lød et kæmpe brag. Rumfærgen var væltet og lå fem cm. fra Ulriks mc. Nå, jeg måtte ud i batman-dragten og rejse den. Det var ikke noget problem, for jeg havde jo set denne teknikvideo.

Problemet var bare, at så stod jeg der med en rejst motorcykel i den ene hånd og ingenting i den anden hånd – og manglede lige et støttebensunderlag, men så var det jeg opdagede at mine crossstøvler stod lige ved siden af.

Løsningen lå lige til højrebenet, og støttebenet blev iklædt crossstøvle indtil jeg fandt en gren, som den kunne stå på natten over.

Senere på natten kom der to fyre og to piger, der også lige skulle nyde badesøen – og de opførte sig meget sømmeligt, men der var vist også en bibelskole i nærheden, som vi så under morgenmaden, hvor tre unge piger om og satte sig på badebroen med tyske bibler.

Da vi vågnede måtte vi lige under vand endnu en gang, og derefter brød vi op og fortsatte mod nord. En dejlig tur med masser af sjove veje, og det lykkedes mig at få lidt flow i cyklen, der havde drillet mig en del (skyldes nok de meget bagudplacerede bagagetasker – det gik noget bedre i Italien uden tasker).

Vi fandt endnu en dejlig lejr og røg igen straks i vandet – en vane, som man kunne gå hen og blive helt afhængig af. Næste morgen fik jeg purret de to unge herrer noget tidligere end de havde regnet med – men de så ikke på deres ure, og opdagede først noget senere, at de fik lidt ekstra tid foræret.

Vi havde også en længere tur foran os, og kunne jo ikke komme for sent til Oslo-båden, så vi kørte lidt over 0800 og var efterhånden kommet så langt nordpå, at der var bakker i landskabet (hvilket selvfølgelig ikke stod mål med de netop besøgte italienske alper, men alligevel bedre end flade Dannevang).

Vi kom ind i Norge, og stødte på en del bomme og betalingsveje – det var ikke dem alle vi kunne omgå, og da vi heller ikke havde nogle norske penge, måtte vi desværre snyde vejejerne for betaling.

Ved en af disse vejkomme måtte rumfærgen desværre i jorden. Jeg kom kørende og så Christians mc holde lidt længere fremme, og noget tættere på stod han selv og pegede ud i luften. Jeg tænkte, hvad pokker peger han på, men det viste sig at være en bom og da jeg havde koncentreret mig om Christian og hans mc måtte jeg bremse for alle gardiner, men det var ikke nok.

Rumfærgen måtte foretage en sikkerhedslanding på dens højre side, hvilket resulterede i et knust blinklysglas, en knust plexiglasskærm (sidestykke), et par enkelte ridser og et forlæns rullefald.

Vi var efterhånden også blevet lidt sultne, så vi fortsatte mod Oslo og havde aftalt, at vi skulle standse et sted undervejs, hvor man kunne gå lidt amok i den “billige” norske mad, men selv da vi passerede byen Fetsund (sund fedt?), var der ikke nogen spisesteder at se.

Vi endte efter lidt dødskørsel gennem tunnelerne på en lille caferestaurant på Aker Brygge, hvor vi fik lidt sen frokost. Vi var der lidt før 1500, og skulle checke ind hos DFDS senest 1630, så vi havde lidt travlt. Vi fik bestilt lidt cola og en billig pizza til Ulrik til kr. 125, mens Christian og jeg fik noget pasta (jeg fik en lækker Pappardelle alla Boscaiola til ikke mindre end kr. 179 for en pastaret).

Nu er kronerne jo godt nok norske, men alligevel fatter jeg ikke, at mad skal være så dyrt i Norge. Vi fik i alt to sodavand hver og så en lille frokostret – i alt kostede det kr. 707 (NOK). Når det er sagt, må jeg sige at det er længe siden jeg har smagt så velsmagende pasta (med blandt andet svampe, hvidløg, fløde, parmesan og trøffelolie).

Til sidst en kort tur ned til båden, hvor vi vist checkede ind som nogle af de sidste. Der var nu ikke så mange med, så det var nemt at få plads til de store cykler ;-)

TIl sidst kom så dagens vigtigste spørgsmål – hvor skulle vi spise. Læserne af denne blog gætter nok på Macro Polo, Oslo-bådens gourmetrestaurant, men i kompromissets hellige navn valgte vi Explorer, som er et steakhouse (kan man kalde det det på en båd).

Vores flabede tjener sørgede for underholdningen, da hun lige som Ulrik var nordenfjordsfra, hvilket lettede sprogforståelsen, og lovede at maden var formiddabel.

Til forret valgte vi alle Scampi Fritte, som jeg kender fra Al Pacone, og som du klart kan anbefales at besøge. De var fine, men intet slår Al Pacones. Derefter en meget mør Rib Eye, som var ikke mindre end perfekt (kendere ved, at jeg som regel sender bøfferne ud, da de ikke magter at lave dem som man bestiller dem).

Eva, som vores tjener hed, lovede at dessertkortets Tiramisu var hjemmelavet mums, men her faldt de altså lidt igennem. Det smagte mere som en gammel othellolagkage, men sådan går det jo, når man fravælger gourmet-restauranten ;-)

Til sidst fik Ulrik en cola light, mens vi andre fik espresso og te, hvilket gav anledning til lidt hyggegrin, da vi skulle betale. Ulrik bad om regningen, og da så Eva bad om vores lukafnr. fik han sagt, at det gjorde hun da temmeligt diskret, men da hun så svarede, at han havde mistet alle chancer, da han bestilte cola light, måtte Christian og jeg bryde ud i latter.

Nå, det var jo ikke alvorligt ment fra hverken hans eller hendes side, og vi fik sagt tak for mad og kastet os over et par drinks og så på hovedet i seng.

Tour de Alps (dag 9 og 10) – hjemturen

Jeg havde overvejet at køre hele vejen hjem, men vil lave Point-of- No-Return i Annecy. Jeg havde en fed tur derover – ikke den hurtigste, ikke den korteste, men den flotteste. Ruten gik via så mange bjerge som muligt og hårnålesving en masse.

Turen gik blandt andet nordøstpå via Col du M! Cenis, hvor der ligger en flot bjergsø, vestpå mod la Chambre og så via Col de la Madeleine til Albertville og derfra videre til Annecy, hvor jeg kørte langs den østlige bred af søen til centrum og pludselig var ved præcis samme hotel, som jeg og to af poderne overnattede på tidligere på sommeren.


Fandt en lille hyggelig cafe, og fik afmonteret alt udstyret for kun at få at vide, at de ikke serverede mad i nogen form om søndagen. Jeg fandt derefter en nærliggende bager og fik købt mig en quicche med porrer og en brioche med chokolade.

Via sms fik jeg hentet lokale vejrudsigter for den østlige del af Frankrig, da jeg overvejede turen hjem gennem Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Da der åbenbart ville komme en del regn valgte jeg at tage biltoget hjem – nu havde jeg jo betalt for billetten, som ikke havde været helt billigt.

Kursen blev sat mod Lörrach, og til at starte med ville jeg være der omkring 1830. Det var meget passende, da man skulle checke ind mellem 1900 og 1940. Jeg fandt nogle fede småveje og kørte mod Geneve, der virkede som en fed by, som jeg dog ikke havde tid til at stoppe i.

Længere nordpå kørte jeg via Jura-bjergene, som bestemt er værd at kigge nærmere på og langs den franske grænse til Lörrach, hvor jeg var 1938 – så der var da to minutter at give af inden check-in lukkede ;-)

Næste morgen blev vi vækket kl. 0430, og der gik det op for mig, at de andre i kupeen skulle af i forbindelse med en mellemlanding. Nå, jeg er jo normalt tidligt oppe, så det gik nok, og vi fortsatte derefter til Hamburg, hvor vi var 0714 selv om de havde skrevet 0741 på billetten, så det er ikke altid “ordnung muss sein”.

Jeg valgte at køre over Jylland og Fyn, hvor jeg ville besøge min gode ven Bent, der lige var flyttet hjem fra Nice til Nyborg. Igen gik det af de mindste veje jeg kunne finde, og oplevede da også at køre i formation med fem rådyr, der løb sammen med med på en skovvej.

I Schleswig holdt jeg ind til en bager for at få mig en kop kaffe og en enkelt basse, og fik via sms fundet ud af, at Fynshav-Bøjden stadig sejlede (brugte den en del, da jeg var på sergentskole i 1984), men, at den kun sejlede hver anden time med næste afgang kl. 1200 – klokken var på det tidspunkt 1058.

Min GPS sagde, at jeg ville være der kl. 1228, men ved at skrue lidt på ruteparameterne skulle det kunne nås til 1208 – så jeg kastede kaffe og basse i mig samtidigt med, at jeg tog hjelm og handsker på og startede rumfærgen, hvorefter det gik hastigt mod Fynshav.

Der blev ikke sparet på brændstoffet – især ikke med to store alukasser bagpå, og jeg nåede akkurat lige at køre direkte ombord kl. 1159.

Maden ombord er ikke værd at skrive om, men fik da lige en dårlig pølse og nogle fedtede fritter, som jeg levnede det meste af, samt en dårlig cola, som jeg dog fik byttet ;-)

Vel fremme på Fyn gik det via landevejen til Nyborg, da Bent skulle checke ind på arbejde i København kl. 1600, og jeg så lige kunne nå at se det nye slot og så følges med Bent hjemad.

Fedt hus de har fået der – blev dog generet noget af deres søde børn, der mente, at jeg lugtede og trængte til et bad (men jeg blev dog ikke tilbudt noget). Jeg skal til sommerfest der i august, og så må jeg hellere bade hjemmefra.

Efter en kort rundvisning og en hjemmelavet espresso gik det vestpå på motorvejen, og da vi nåede Borup fik jeg sagt farvel til Bent, og kørte så via småveje mod Roskilde for lige at hente post på kontoret, og derefter til garagen i Taastrup.

Alt i alt en fed tur med masser af spændende kørsel i fremmede omgivelser, hvor jeg nåede at køre ca. 2600 km i alt (vil prøve at føre mere statistik fremover).

Tour de Alps (dag 8) – sidste dag i campen

Lørdag sjaskregnede det og Jens, Rune og Lars tog ind til byen for at få lavet Runes tank, der var sprunget læk i beslaget. Leopold og Jon sad i læ oppe i campingpladsens ristorante, og jeg valgte at rydde lidt op i teltet og derefter tage en time på øjet.

Da Jens, Rune og Lars kom tilbage var det blevet tørvejr, og vi tog ned og så Fort Exilles, et imponerende bygningsværk, som blev påbegyndt i år 115 og sidst brugt i 1943! Vi fik en guidet tur og så de forskellige afdelinger, især fangekælderen gjorde indtryk, hvor de opbevarede 50 fanger i hver rum og de fik klippet håret en gang om måneden, men fik kun bad en gang om året.

Leopold og Jon var taget på Frankrigstur, og måtte to gange gennem tunnellen – stakkels Leopold og stakkels pengepung (det kostede EUR 44 hver vej).

Bagefter kørte vi til Dirt Bike Café, et lille lækkert madsted, hvor vi fik en planke med omegnens pølser, oste og et lille tomatbrød (brucshetta). Derefter et kæmpefad med kød og en lille skål kartofler dertil (jeg tror forholdet var et lille stykke kartoffel til 10 stykker kød). Derefter måtte vi naturligvis have hele to desserter hver, jeg fik panacotta og derefter lemomsorbetis.

Om aftenen hyggede vi lidt i campinpladsens ristorante, her vi de fleste lidt pasta og derefter delte vi et par desserter.

Herefter blev der pakket – Rune og jeg gjorde klar til hver vores tur gennem Europa, mens de andre jo er luksusdyr og skulle køre i bil.

Tour de Alps (dag 7) – Colle Sommeiller

Fredag morgen kørte Pauli og Flemming hjemover, og vi andre drak for en gangs skyld morgenkaffe og spiste croissanter i campingpladsens ristorante. Derefter kørte vi til Point Madonna, og det var meningen at vi skulle køre af en pæn asfaltvej, primært på grund af Laila og Lars, der trængte til lidt stille og rolig kørsel.

Vejviseren fandt dog heldigvis/desværre en værre vej, der gav lidt udfordringer for de tocylindrede (rumfærgen måtte endda ned og hvile sig lidt på den ene side, da jeg gik lidt i stå i et meget, meget snævert sving).

Vi fandt dog den rette vej og havde en fin optur til Punkt Madonna, hvor der blev puttet offerpenge i pengekassen og skrevet lidt i gæstebogen.

Derefter kørte Bager, Leopold, Rune, Jon og jeg til Colle Sommeiller, mens de andre kørte den tur, som vi andre fandt i går (Big Twin Valley).  Vi spiste på bjergrestauranten, hvor vi fik polenta, gullash, pølser med rent kød, champignon i olie og lidt hjemmelavet ost (de andre fandt en fed restaurant lige før starten af BTV-sporet – se dag 8).

Vi kom op i rekordhøjde 2852 m og måtte stoppe, da vejen var sneet til. Vi fik taget en masse billeder, og derefter gik turen nedad og tilbage til campen. Undervejs forsøgte vi at køre op ved Jafferau, men fandt ikke det rigtige spor, så turen gik tilbage til campen.

Johnny, Laila og Martin er ved at pakke sammen – de tager hjem her i aften. Vi andre nøjes nok med en pizza på camping.

Det gik ikke som præsten prædikede – der gik madøre i det igen igen. Det blev til tre retter mad, som ingen kunne spise og vi gik meget mætte (også kaldet overmætte) i seng straks efter at de tre andre var kørt.

Tour de Alps (dag 6) – så kom der mad på bordet

Torsdag kørte Bager, Rune, Jon og jeg først mudderbjerget (igen), hvor vi mødte to østrigere, der godt nok syntes, at jeg havde taget en lidt tung cykel med på bjerget.

Derefter kørte vi til kobjerget, hvor vi havde en fantastisk tur derop og spiste frokost i form af medbragt brød, pølse og ost på toppen, hvor der var et lille kapel som et mindesmærke for fem personer, der var styrtet ned i helikopter for nogle år siden.

På vejen ned mødte vi så den lokale skovfoged, en kommunalbetjent og en franskmand i en lille hvid Fiat Panda med blåt blink på taget. Det viste sig at være ulovligt at køre på denne vej, og vi måtte – trods utallige forsøg på at undslippe – slippe hele 100 euro hver i bøde.

Vi overvejede at anke og klage og indstævne dem for EU-domstolen, da stop-skiltet ikke var det mest tydelige (kan du finde det på billedet?), men dette blev opgivet af flertallet af gruppen.

Til gengæld fik vi et godt tip om en fed vej gennem en nærliggende dal, hvor man så endte i ca. 2400 m. højde. Den blev straks døbt Big Twin Vally, og var næsten alle pengene værd. Området var et af de flotteste vi har set – masser af hop, vandløb og flotte udsigter.

Om aftenen kørte vi alle til Ristorante Meana, hvor vi spiste så hatten passede. De fleste bestilte en primi, en sekunda – jeg fik fx først en Tagiali Piemone efterfulgt af en Filet Gorganzola, ligesom de fleste andre bestilte enten lidt pasta, minestronesuppe eller kæmperejer grillet i hvidløgsolie.

Alle havde på vores anbefaling bestilt en af de lækre bøffer, og igen var det perfekt mørt og perfekt stegt. Selv Leopold (gammel slagter) udtalte, at aldrig havde han fået så mørt og lækkert kød.

Da vi skulle til desserten udviklede det sig til nærmest til et ædeorgie. Først fik vi en kæmpe ostetallerken (mixed) med syv forskellige lækre oste i kæmpestykker, og da Flemming – hvem ellers – bestilte en kagetallerken fik han forklaret tjeneren, at han gerne vil have den mixed som ostetallerkenen. Der var klapsalver, da tjeneren kom med en kæmpetallerken med otte eller ni stykker forskellig kage i normal størrelse.

Jeg ville bare have haft et stykke hjemmelavet Tiramisu (smagte lidt af Lailas, og det smagte rigtig godt), men da det blev min tur til at bestille var det sluppet op – så jeg startede straks min kur og nøjedes med en kop café doublo ;-)

Det bedste af det hele var, at det ikke kom til at koste meget mere end 40-45 euro pr. mand – så selv med de 50 euro i drikkepenge var det kanonbilligt.

Tour de Alps (dag 5) – hill climb med rumfærgen

Onsdag kørte vi alle sammen en fed rute til toppen af Mont Jafferau, hvor vi kørte til toppen og tog en masse billeder. Et par kilometer før toppen var der et stykke med sne, som de fleste havde problemer med. Da rumfærgen jo vejer nogle kilo mere end de andre cykler og jeg kører med TKC 80 i mammutstørrelse, der ikke står så godt fast, valgte jeg sammen med Martin et andet spor, som gik neden om.

Det omfattede også et stykke med et stejlt hill climb, som næsten lykkedes. To tredjedele oppe af sporet ramte jeg en skarp sten, og cyklen stejlede et godt stykke. Jeg kunne ikke få fat i koblingsgrebet og heller ikke lukke af for gassen, da jeg nærmest hang efter cyklen på et noget lodret skråning.

Efter en små ti meter fik jeg lagt an til landing, og med gode venners hjælp fik vi derefter kørt rumfærgen op til hovedsporet. Martin kom igennem på sin (lette) Honda, mens vi lavede et nyt spor i sneen med dolke og dækjern til resten af holdet.

Lars var ikke meget for at få cyklen igennem, men efter en del gruppepres fik Bager lov til at køre cyklen igennem, mens vi andre stod på geled for at redde mand og maskine i så fald de skulle vælte.

Derefter kørte vi op til toppen, hvor vi fik taget en masse, masse billeder og så gik turen nedefter igen. Denne gang var der ingen problemer med at passere sneen, og vi kørte ned til en gammel fæstning fra anden verdenskrig, hvor vi spise medbragt frokost i form af frisk brød og diverse italienske pølser.

Tilbage i campen gik der denne ene dag lidt “Træf på toppen” i det, hvilket ikke lige mig, men det vil jeg dog ikke ofre mere spalteplads på her.

Tour de Alps – de sidste videoer

YouTube-forhåndsvisningsbillede YouTube-forhåndsvisningsbillede

Tour de Alps – et par billeder…

Så har jeg endelig fundet et billedgalleri, der er værd at bruge. Klik på de enkelte billeder for vise den pågældende side i en større udgave – skift side under billederne for at se resten af galleriet (hver af de fire sider vises i hvert deres album).

Dette galleri indeholder fire sider med hver deres billedshow.