Her den sidste weekend i juli tog Christian, Ulrik og undertegnede på en genforeningstur for at opfriske minder og godt venskab fra vores Nordkap-tur i 2006.
Vi tog af sted fredag middag og kørte via Helsingør-Helsingborg og Kaspers Elgjagt-spor fra sidste år (i omvendt retning) mod nord.
Sydsverige er jo efterhånden kendt, så der var ikke så mange overraskelser – vi har snart været de fleste steder flere gange, men jo længere nordpå vi kom, jo federe blev (grus)vejene. Vi fandt et kanon lejrsted ved en skovsø, og kom hurtigt i vandet og fik vasket vores støvede kroppe.
Fotos : Ulrik Eriksen.
Teltene blev rejst, og vi fik gang i madlavningen på vores to medbragte Trangia-blus – Ulrik havde købt ind til lynstegt gullashkød og spinatpasta med Jensens Whisky-sovs. En måske sjov sammensætning, men alt smager jo godt, når man er sulten.
Midt under maden kom to svenske jenter og badede 10 m fra os iført små hvide bikinier, men vi havde selvfølgelig pli nok til ikke at kigge på dem (alt for meget i hvert fald).
Vi gik tidligt til køjs og sov skønhedssøvn indtil ca. 0200, hvor der lød et kæmpe brag. Rumfærgen var væltet og lå fem cm. fra Ulriks mc. Nå, jeg måtte ud i batman-dragten og rejse den. Det var ikke noget problem, for jeg havde jo set denne teknikvideo.
Problemet var bare, at så stod jeg der med en rejst motorcykel i den ene hånd og ingenting i den anden hånd – og manglede lige et støttebensunderlag, men så var det jeg opdagede at mine crossstøvler stod lige ved siden af.
Løsningen lå lige til højrebenet, og støttebenet blev iklædt crossstøvle indtil jeg fandt en gren, som den kunne stå på natten over.
Senere på natten kom der to fyre og to piger, der også lige skulle nyde badesøen – og de opførte sig meget sømmeligt, men der var vist også en bibelskole i nærheden, som vi så under morgenmaden, hvor tre unge piger om og satte sig på badebroen med tyske bibler.
Da vi vågnede måtte vi lige under vand endnu en gang, og derefter brød vi op og fortsatte mod nord. En dejlig tur med masser af sjove veje, og det lykkedes mig at få lidt flow i cyklen, der havde drillet mig en del (skyldes nok de meget bagudplacerede bagagetasker – det gik noget bedre i Italien uden tasker).
Vi fandt endnu en dejlig lejr og røg igen straks i vandet – en vane, som man kunne gå hen og blive helt afhængig af. Næste morgen fik jeg purret de to unge herrer noget tidligere end de havde regnet med – men de så ikke på deres ure, og opdagede først noget senere, at de fik lidt ekstra tid foræret.
Vi havde også en længere tur foran os, og kunne jo ikke komme for sent til Oslo-båden, så vi kørte lidt over 0800 og var efterhånden kommet så langt nordpå, at der var bakker i landskabet (hvilket selvfølgelig ikke stod mål med de netop besøgte italienske alper, men alligevel bedre end flade Dannevang).
Vi kom ind i Norge, og stødte på en del bomme og betalingsveje – det var ikke dem alle vi kunne omgå, og da vi heller ikke havde nogle norske penge, måtte vi desværre snyde vejejerne for betaling.
Ved en af disse vejkomme måtte rumfærgen desværre i jorden. Jeg kom kørende og så Christians mc holde lidt længere fremme, og noget tættere på stod han selv og pegede ud i luften. Jeg tænkte, hvad pokker peger han på, men det viste sig at være en bom og da jeg havde koncentreret mig om Christian og hans mc måtte jeg bremse for alle gardiner, men det var ikke nok.
Rumfærgen måtte foretage en sikkerhedslanding på dens højre side, hvilket resulterede i et knust blinklysglas, en knust plexiglasskærm (sidestykke), et par enkelte ridser og et forlæns rullefald.
Vi var efterhånden også blevet lidt sultne, så vi fortsatte mod Oslo og havde aftalt, at vi skulle standse et sted undervejs, hvor man kunne gå lidt amok i den “billige” norske mad, men selv da vi passerede byen Fetsund (sund fedt?), var der ikke nogen spisesteder at se.
Vi endte efter lidt dødskørsel gennem tunnelerne på en lille caferestaurant på Aker Brygge, hvor vi fik lidt sen frokost. Vi var der lidt før 1500, og skulle checke ind hos DFDS senest 1630, så vi havde lidt travlt. Vi fik bestilt lidt cola og en billig pizza til Ulrik til kr. 125, mens Christian og jeg fik noget pasta (jeg fik en lækker Pappardelle alla Boscaiola til ikke mindre end kr. 179 for en pastaret).
Nu er kronerne jo godt nok norske, men alligevel fatter jeg ikke, at mad skal være så dyrt i Norge. Vi fik i alt to sodavand hver og så en lille frokostret – i alt kostede det kr. 707 (NOK). Når det er sagt, må jeg sige at det er længe siden jeg har smagt så velsmagende pasta (med blandt andet svampe, hvidløg, fløde, parmesan og trøffelolie).
Til sidst en kort tur ned til båden, hvor vi vist checkede ind som nogle af de sidste. Der var nu ikke så mange med, så det var nemt at få plads til de store cykler ;-)
TIl sidst kom så dagens vigtigste spørgsmål – hvor skulle vi spise. Læserne af denne blog gætter nok på Macro Polo, Oslo-bådens gourmetrestaurant, men i kompromissets hellige navn valgte vi Explorer, som er et steakhouse (kan man kalde det det på en båd).
Vores flabede tjener sørgede for underholdningen, da hun lige som Ulrik var nordenfjordsfra, hvilket lettede sprogforståelsen, og lovede at maden var formiddabel.
Til forret valgte vi alle Scampi Fritte, som jeg kender fra Al Pacone, og som du klart kan anbefales at besøge. De var fine, men intet slår Al Pacones. Derefter en meget mør Rib Eye, som var ikke mindre end perfekt (kendere ved, at jeg som regel sender bøfferne ud, da de ikke magter at lave dem som man bestiller dem).
Eva, som vores tjener hed, lovede at dessertkortets Tiramisu var hjemmelavet mums, men her faldt de altså lidt igennem. Det smagte mere som en gammel othellolagkage, men sådan går det jo, når man fravælger gourmet-restauranten ;-)
Til sidst fik Ulrik en cola light, mens vi andre fik espresso og te, hvilket gav anledning til lidt hyggegrin, da vi skulle betale. Ulrik bad om regningen, og da så Eva bad om vores lukafnr. fik han sagt, at det gjorde hun da temmeligt diskret, men da hun så svarede, at han havde mistet alle chancer, da han bestilte cola light, måtte Christian og jeg bryde ud i latter.
Nå, det var jo ikke alvorligt ment fra hverken hans eller hendes side, og vi fik sagt tak for mad og kastet os over et par drinks og så på hovedet i seng.