Monthly Archive for april, 2007

Forårstju-hej

Så kom tiden til årets første tju-hej-tur.

Jeg glædede mig til at få luftet min nye HP2, som jeg faktisk endnu ikke havde fået kørt på – end ikke en lille prøvetur, da den blev købt ubeset – og stadig stod på en trailer i min garage (suk).

Nå, vanen tro bestilte jeg et par enkelte stumper fra Touratech og brugte lidt af dagen før afgang til at montere nogle af disse. På selve afgangsdagen havde jeg aftalt at mødes med Dan omkring kl. 1600, men da tiden nærmede sig skulle jeg jo lige prøve at starte dyret.

Danm – der var ingen strøm på! Sikken en nedtur. Fandt min lader frem og begyndte straks at lade, men efter utallige forsøg (også med startkabler), måtte jeg bide i det sure æble. Jeg kørte hjem fra garagen (lejet ude i byen) omkring kl. 2300, hvor jeg så havde brugt lidt af tiden til at montere nogle flere Touratech-ting, hoppede straks i dynerne og stod op igen kl. 0300 for igen at køre ud og se, om dyret kunne starte – så kunne jeg jo være der til morgenmaden.

Continue reading ‘Forårstju-hej’

Påsketur til Nice – dag 4

Fredag morgen spiste vi morgenmad kl. 0830, da vi – og Garmin – regnede med at være hos Bent og Jeanne omkring middag, hvis vi kørte nogenlunde tidligt. Dette skulle vise sig ikke at komme til at passe, hvilket gjorde at jeg og Garmin ikke helt var så gode venner i en uges tid.

Turen sydpå gik via Vernante og Limone Piemonte og Vievola med utallige hårnålesving, og da den efterhånden fik godt med gas i disse sving, var det en fornøjelig tur, hvor vi både overhalede sportsvogne og to-hjulede gaderacere (se fx ruten her ved Tornanti), hvor terrænet falder ca. 1000 m over en distance på 1,25 km.

Fedt spor

Flot, flot tur til gennem et stykke af Frankrig tilbage til Italien, hvor vi fortsætter sydpå til Middelhavet. Med havet om bagbord kører vi så vestpå mod Nice og tidsplanen ser ud til at holde – der har været fart på mellem bakketoppene.

Continue reading ‘Påsketur til Nice – dag 4’

Påsketur til Nice – dag 3

Så blev det torsdag – måske sidste dag inden vi kommer til Nice, da vi har talt om at hvis det ikke bliver for sent, så kører vi igennem – ellers overnatter vi i Italien inden vi krydser den italiensk-franske grænse.

Udsigten mod vest torsdag morgen

Udsigten fra hotellet var ikke blevet dårligere i løbet af natten og vi besluttede, at vi ville sejle over Como-søen og køre sydpå langs den vestlige bred.

Parkeringscafe

Rumfærgen stod stolt blandt cafebordene og vi fik da også nogle anerkendende kommentarer fra nogle af de øvrige hotelgæster, der synes vi kørte lidt hurtigt afsted fra dette paradis – vi var jo lige kommet.

Continue reading ‘Påsketur til Nice – dag 3’

Påsketur til Nice – dag 2

Vi stod op ca. 0630 og spiste et solidt morgenmåltid i togrestauranten, hvorefter vi landede i München kl. 0726 med sædvanlig tysk præcision. Vi fik hurtigt losset rumfærgen af biltoget – en rejseform, der helt klart kan anbefales – og satte kursen sydpå mod Alperne.

Første stop var i Garmisch-Partenkirchen, hvor vi fik lidt kaffe og kage, mens jeg forgæves prøvede at finde nogle memory-cards og en travel-disc til det hjelmkamera, som jeg havde monteret på mc’en. Dette brugte vi lidt for meget tid på på turen sydpå, og skulle selvfølgelig være klaret hjemmefra. I stedet for at nyde turen 100% brugte vi tid på at holde øje med butikker, der kunne sælge sådanne ting. Alt for mange gange gjorde vi holdt, af med hjelmen, ind i butikken, lede, finde og så betale – og så ville de ikke tage Visa eller også var der noget andet galt.

Første del af turen sydpå

Nå, vi måtte åbenbart vente lidt på at få gang i hjelmkameraet, og fortsatte mod sydvest ind i Østrig mod Imst via Fernpass og nedenstående billede giver vist et meget godt indtryk af højdeforskellene.

Fernpass

Continue reading ‘Påsketur til Nice – dag 2’

Påsketur til Nice – dag 1

Efter en kort opvarmningstur til Ålborg og retur i slutningen af marts tog kæresten og jeg på et mindre Nice-Rally i påsken – årets første tur, hvor vi ville køre til Nice og retur på seks dage.

Baggrunden herfor var, at Bent (Benditos), en af mine gode venner tilbage fra da vi begge var unge krigere i Den Kgl. Livgarde, efter en del overvejelse havde fået købt sig sin første mc, en BMW F 650 GS, som han købte i Nice. Bent bor i dernede, men arbejder en i Danmark, så han skulle jo have et køretøj, som han kunne have stående herhjemme (og så til billig afgift til og med).

Jeg syntes det var synd for Bent, at han skulle køre den hjem helt alene – så hvorfor ikke tage ned og følge ham godt på vej? Kæresten tog med, så hun kunne få lidt sol på næsen og hygge sig lidt med Bents kone Jeanne, hvorefter hun ville flyve hjem, mens Bent og jeg lavede en herretur ud af hjemturen.

Vi besluttede på forhånd, at vi for alt i verden ikke ville køre på motorveje og større hovedveje, men gerne køre en del omveje for at finde de mindre veje, noget som Garmin rutelogik helt klart hjalp os en del med – selv om den ikke altid er til at gennemskue. For at undgå den kedelige transportstrækning gennem Tyskland valgte vi også at tage biltoget fra Hamburg til München og det samme på hjemturen.

Continue reading ‘Påsketur til Nice – dag 1’